Brev til sundhedsministeren fra FYAM formandskabet; vi er bekymrede for en fremtid som alment praktiserende læger
9. maj 2017

Igennem 6 måneder har PLO og RTLN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) forhandlet en 3-årig overenskomst med virkning fra 1. september 2017, hvor den gamle udløber.
På trods af mange konstruktive forhandlingsmøder kunne parterne dog ikke nå til enighed om økonomien - således skulle knap 125 mio. kr. være årsagen til forhandlingssammenbruddet d. 5 maj.

Kort efter forhandlingssammenbruddet annoncerede Sundhedsministeriet forslag om lovindgreb med forlængelse af økonomiprotokollatet.
Hvis det vedtages, betyder det, at der ved lov sættes en ramme for, hvor meget almen praksis må producere.

Med lovindgrebet bryder regeringen ind i overenskomstforhandlingerne og favoriserer den ene part, i dette tilfælde RTLN, der herefter vil have en stærkere forhandlingsposition - begge dele er beklageligt.

I FYAM er vi bekymrede over signalværdien overfor kommende læger på vej ind i specialet og yngre almenmedicinere på vej til at investere i almen praksis.
Formandskabet har derfor udfærdiget et bekymringsbrev til sundhedsministeren og sundhedsordførerne samt sendt høringssvar til det foreslåede lovindgreb.
Vi har spurgt efter personlige medlemsreaktioner og valgt at medtage nogle af medlemsreaktionerne i bekymringsbrevet.

Bekymringsbrevet kan læses herunder.
Tak for bidragene!

Med venlig hilsen
Formandskabet

***

Høringssvar vedr. L209 Forslag til lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis

Kære sundhedsminister

Vi repræsenterer FYAM og dermed de kommende praktiserende læger, vi ønsker med dette brev, at dele vores bekymringer for fremtiden med dig/jer. 85% af de kommende speciallæger i almen medicin ønsker at blive praktiserende læger med egen praksis, men de unge læger frygter for fremtiden . Siden konflikten i 2013 har politisk uro og mistillid præget samarbejdet mellem de praktiserende læger og de offentlige myndigheder, og det har påvirket de kommende praktiserende læger negativt. Fremtiden for almen praksis er uvis, og som unge læger frygter vi nye konflikter med radikale forandringer og usikre vilkår for os selv og vores patienter. Uvished motiverer ikke til at investere i egen praksis. For det er en betydelig investering for en ung lægefamilie, ofte i millionklassen, med vished for stort ansvar og høj arbejdsbyrde, særligt i lægedækningstruede områder.

Der er allerede nu akut mangel på praktiserende læger i store dele af landet, og tusindvis af patienter står uden fast læge. Den vigtigste opgave de næste fem år, mener vi, er at rekruttere nye unge læger til almen praksis. Der er allerede gjort meget fra både vores egne organisationer og fra politisk side for at afhjælpe problemet, og den indsats skal sikres nu. For der kommer til at være brug for rigtig mange nye praktiserende læger i den nære fremtid.

En primærsektor med udhulede vilkår og usikkerhed om fremtiden for de praktiserende læger er ikke attraktiv. Politisk uro og gentagne lovindgreb medfører usikkerhed, som medfører, at de unge læger ikke tør nedsætte sig i praksis, og at de medicinstuderende i stedet vælger en fremtid i andre lægelige specialer, som f.eks. hjertelæger eller børnelæger.

Et nyt lovindgreb – og dermed yderligere nedprioritering af almen praksis – vil være helt ødelæggende for rekrutteringen af både medicinstuderende og unge læger til almen praksis, især til de lægedækningstruede områder.

Vis os, at det er sikkert at investere i almen praksis. Vis os, at vi som unge læger ikke skal frygte tilbagevendende konflikter, flere lovindgreb og politisk uro, men at der er en god og tryg fremtid for os som alment praktiserende læger og for vores familier.

At hjælpe parterne med selv at forhandle en aftale om fremtiden på plads uden et nyt lovindgreb vil være et afgørende signal til de unge læger om, at der støttes op om en fremtid for almen praksis med vækst og udvikling på stabile vilkår. Mange af vores medlemmer har allerede reageret på den aktuelle situation, og vedlagt dette brev er personlige udtalelser om fremtiden i almen praksis fra en række af vores medlemmer.


De bedste hilsner

Lene Therkelsen, formand for FYAM
Maria Bundgaard, næstformand for FYAM

 

Læs også:

Bekymringer fra FYAM medlemmer i forbindelse med det forestående lovindgreb, maj 2017

Anne-Sofie, nyuddannet speciallæge i almen medicin, bosat i Region Sjælland:
Vikar i lægepraksis i Region Sjælland mhp. at købe mig ind.
Jeg forventer at købe mig ind, da jeg er meget glad for stedet og mine kollegaer.
Men – sådan som situationen er aktuelt, med de sammenbrudte forhandlinger og truende lovind-greb fra regeringen, kan jeg godt komme i tvivl.
Jeg synes, at vi gang på gang bliver "trådt på" i forhandlingerne. Jeg er ikke i tvivl om, at der er brug for vores arbejdskraft, men jeg frygter for de arbejdsbetingelser, vi bliver stillet i fremtiden. Hver gang, vi siger fra eller anmoder om økonomisk hjælp til at ansætte hjælpepersonale til et større og stigende arbejdspres, bliver en overenskomst trukket ned over hovedet på os – med regerings magtanvendelse.
Har vi overhovedet noget at skulle have sagt i fremtiden? Jeg synes, at det skaber enorm stor usikkerhed for fremtiden. Og så er det ikke rart at have gældsat sig med en million kroner, for så kort efter at aflevere ydernummeret uden sikkerhed for indkomst.
For hvis det kommer til solidarisk sammenhold, så afleverer jeg ydernummeret.
Regionerne siger, at de gerne vil almen praksis, men jeg synes, at de og regeringen signalerer noget andet. Det skaber utryghed og frustration – og tvivl!

Liselotte, 35 år, færdig som speciallæge i almen medicin om 1,5 år, Skive Kommune, Region Midtjylland:
Jeg begynder fase 2 (sidste halvandet år af speciallægeuddannelsen i almen medicin, red.) til august i et lægedækningstruet område (Skive Kommune). Jeg kommer selv fra egnen og har hele tiden planlagt at slå mig ned herude et sted vest for Viborg.
Når det så er sagt, er jeg samtidig også meget i tvivl, om jeg økonomisk tør at sætte mig i min egen praksis. Jeg er næsten sikker på, at det ikke vil kunne lade sig gøre at komme af med praksis igen. Jeg er næsten 100 % sikker på, at jeg vil få langt flere patienter tilknyttet end mine kollegaer i mere favorable områder. Jeg er bange for at blive en af de udbrændte læger i et speciale, som jeg ellers elsker. Jeg frygter, at jeg med et loft over indtjeningen kommer til at arbejde rigtigt meget for begrænsede midler, da man ikke kan sige til sine patienter i almen praksis: kom igen efter 1/1, når et nyt regnskabsår starter. Patienterne kan ikke ses af andre – for der er ikke andre.
Jeg synes, at der som YL (yngre læge, red.) er meget, der kan skræmme en væk fra det almen-medicinske speciale, og hver gang, der er konflikter i forhandlingerne, eller når politikerne rasler med sablerne for at få de griske praktiserende læger til at makke ret, så tror jeg de unge tænker – lad mig finde et mindre udskældt og mindre presset speciale.
Selvfølgelig giver det mening med en vis ensrettethed i strukturen i almen praksis, så man sikrer, at en borger i Gedser får nogenlunde samme behandling for diabetes som en i Skagen. Men en af de allerbedste ting i almen praksis er, at man kommer til at kende sine patienter og kan tilpasse behandlingen til den enkelte. Hvis vi skal blive ved med at effektivisere, vil vi ikke have tid til at lære vores patienter at kende, man vil blive samlebåndslæge. Og så vil vi ikke længere have en primærsektor, resten af verden misunder os.
Jeg er bekymret for en fremtid i almen praksis, da jeg frygter at skulle stå skoleret overfor politikere i tide og utide, jeg frygter en kommende dokumentationsbyrde som den, man oplever på hospitalerne, som vil undergrave essensen af almen praksis. Jeg frygter, at specialet "uddør" i den form, vi kender nu. Og så står jeg helt Palle alene på Lars Tyndskids mark med en fin praksis, men intet personale til at hjælpe og ingen penge til at ansætte en vikar, for ingen vil købe sig ind. Jeg er ikke sikker på, jeg tør lægge et par millioner, jeg ikke har, på en fremtid, jeg ikke er sikker på!


Lise, yngre læge, 41 år, Vestsjælland:
Som kommende almenmediciner vil jeg være tilbageholden med at købe praksis grundet disse forringede vilkår. Jeg tror også, at det kan få flere ældre kollegaer til at smide håndklædet i ringen, hvilket vil øge lægemanglen. Måske ender vi som Sverige med offentlige lægehuse, som hverken er lige så effektive eller billige som den danske model. Jeg synes, det er synd, at vi i udlandet er kendt for en verdensklasses almen praksis, men her i andedammen er der ikke øje for, hvor velfungerende vores praksissystem er. Jeg brænder for almen praksis, men hvis offentlige lægehuse bliver en realitet, vil jeg på ingen måde føle mig lige så loyal over for min praksis og patienterne, som hvis jeg selv ejede den. Jeg vil heller ikke være lige så hårdtarbejdende. Det er sådan, jeg har det.


Ole, 37 år, færdig som speciallæge i almen medicin om 6 mdr., Østjylland:
Jeg bliver speciallæge i almen medicin 1. august i år. Drømmen har altid været at købe mig ind i praksis. I lyset af sidste konflikt og det nu forestående lovindgreb i forhandlingerne er det måske ikke den vej, jeg skal alligevel. Gennem de senere år har jeg i hvert fald overvejet alternativer, desværre.
Årsagen er simpel: arbejdsbyrden i praksis er allerede høj og kan naturligvis ikke øges yderligere uden tilførsel af flere ressourcer.


Jonas, halvvejs i speciallægeuddannelsen i almen medicin, Region Sjælland:

Jeg må indrømme, at jeg ønsker at blive alment praktiserende (AP) læge, men at jeg begynder at tænke på alternativer, hvis der ikke begynder at blive vist lidt velvilje mod AP. Det er, som om der blandt politikere og befolkningen og blandt vores kollegaer i de andre specialer ses skævt til os. Dette både med hensyn til kvalifikation, arbejdsbelastning/-tid og økonomi (i hvert fald at det er disse elementer, som får taletid og bliver meningsdannende, selv om det så ikke er et flertal). PLO repræsenterer lægerne, og RTLN regionerne – som egentligt er en forlænget arm af politikerne og regeringen. Det vil sige, at forhandlinger bliver trumfet igennem af den ene part ved et lovindgreb, som sidste gang! Sker dette igen, viser det mig ikke bare et ønske om at diktere processen, men også decideret modvilje mod lægerne og deres arbejdsforhold.
Jeg er bange for, at dette er et billede på den udvikling, der også kommer til at ske, og at det er MEGET økonomisk usikkert at investere i en praksis nu og i fremtiden, derfor vil alternativer blive attraktive.

Katrine, yngre læge, specialesøgende:
Jeg har været læge i tre år. Jeg har længe tænkt almen praksis, men også tvivlet på specialet. Sammenbrud i forhandlingerne gør, at jeg bliver yderligere usikker på fremtiden som almenmediciner.


Tone, nyuddannet speciallæge i almen medicin, Region H, ansat på misbrugscenter:

Hvis regeringen hvert 3. år skal til at lave lovindgreb overfor almen praksis, bare fordi der er uoverensstemmelser i forhandlingerne mellem de Danske Regioner og de Praktiserende Lægers Organisation (PLO), så kommer jeg ikke til at købe en lægepraksis på noget tidspunkt. Det er nemlig mange penge og en stor opgave man påtager sig. En så stor investering kræver stabilitet og ikke, at jeg hvert 3. år skal trues eller udsættes for lovindgreb. Og øv er det, for en del af forhandlingerne gik netop ud på at forsøge at sikre tilgangen af nye almen praktiserende læger. At sikre at vi netop gerne vil købe os ind, istedet for som nu, at arbejde lidt rundt omkring


Kathrine, 34 år, læge, speciallægesøgende. Bor på Frederiksberg, men vil gerne vende ”hjem til Aarhus”:

Jeg har altid ønsket at blive almenmediciner! Alle arbejdsmæssige valg efter endt studium har været med dette i sigte: introduktionsstilling i selve specialet, intern medicin og nu samfundsmedicin krydret med diverse kurser. Men nu er jeg i tvivl. Jeg er bange for urimeligt antal patienter med flere og flere arbejdsopgaver, bange for at overse noget grundet travlhed, ikke at give en service, jeg synes er rimelig (f.eks mulighed for at få tid, komme igennem i telefonen).
Jeg ser flere og flere praktiserende læger med stress, dette bekymrer mig også i høj grad. Ydermere er jeg bange for at købe en praksis – og så pludselig stå med manglende indtægt grundet strandede forhandlinger? Hvad sker der? Er det for usikkert at satse på? Kan jeg pludselig ende med at blive "tvunget" til noget, til at flytte? Jeg synes, det er et fælles ansvar at få dækket lægemanglen i provinsen. Herhjemme har vi overvejet at købe hus nord for Aarhus, så jeg på sigt kunne købe praksis på Djursland, men nu overvejer jeg faktisk at blive i samfundsmedicinen.

 

 

 

 

Maj 2017
April 2017
4. april 2017
Marts 2017
Februar 2017
Januar 2017
December 2016
"Den moderne almen mediciner Dr. Hansen 2.0 er en kvinde ml. 30-40 med 2 børn, som har købt sig ind i en praksis med 3 læger tæt på sin bopæl. Hun vil gerne være på let nedsat tid af hensyn til familien, og hun prioriterer gode kolleger højt. Hun bekymrer
September 2016
Overordnet set er vi fortsat inde i en god udvikling og stigende aktivitetsniveau i FYAM. Specielt fokus har vi haft i det forgange år haft på medlemsindragelse, budgetstyring og kommunikation med medlemmerne. Derudover har året helt overvejende været
I år gives prisen for at have gjort en forskel for rekruttering. Nominér en DSAM eller FYAM kollega inden d. 12. september.
August 2016
Juni 2016
Februar 2016
Det har et af vores medlemmer spurgt om. Vil du også vide det? Så læs med herunder.
November 2015
”Jeg vil arbejde på, at vi får defineret vores fag og tager ejerskab over det – ikke kun i hverdagen, men også hvad angår uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling”
Oktober 2015
30. oktober 2015
26. oktober 2015
FYAM har netop lanceret en ny kampagne, som går under navnet Praksismatch. Kampagnen har til formål at sætte fokus på rekruttering af praktiserende læger til hele Danmark.
Lene Therkelsen blev ved E-valget genvalgt som fomand for FYAM uden modkandidater. Lene har erfaring med formandsposten i FYAM og har derfor et grundigt indblik i hvad formandsposten indebærer, ansvaret der føler med og har et godt samarbejde med DSAM's b
Til årsmødet blev Helge Madsen modtager af årets FYAM-Pris. Helge Madsen blev tildelt årets FYAM-pris, fordi han i årevis har arbejdet systematisk med kvalitetsudvikling, især med diabetes og nu med kræftpatienter. Han har undervist et hav af sted
Efter et brag af et E-valg er de nye kandidater til FYAM-udvalget fundet. Vi ønsker jer alle tillykke med posterne i udvalget og ser frem til et godt samarbejde.
August 2015
Juli 2015
Juni 2015
Marts 2015
Februar 2015
Januar 2015
November 2014
Oktober 2014
September 2014
1. september 2014
August 2014
Juli 2014
Juni 2014
Maj 2014
April 2014
Marts 2014
Februar 2014
Januar 2014
December 2013
November 2013
Oktober 2013
September 2013
August 2013
Juli 2013
Juni 2013
Maj 2013
April 2013
Marts 2013
Oktober 2011
2. oktober 2011
September 2011
Juni 2011
Maj 2011
April 2011
Marts 2011
17. marts 2011
December 2010
November 2010
Oktober 2010
26. oktober 2010
September 2010
August 2010
Juni 2010
April 2010
Marts 2010
Februar 2010
December 2009
9. december 2009
9. december 2009
September 2009
Juni 2009
Maj 2009
Marts 2009
Juni 2008
20. juni 2008
Marts 2008
11. marts 2008
Oktober 2007
4. oktober 2007
September 2007
14. september 2007
Juni 2007

Nyhedsbreve

24. apr '17 kl. 08:37
6. apr '17 kl. 08:50
8. mar '17 kl. 13:16
27. feb '17 kl. 12:55
22. feb '17 kl. 11:33
21. feb '17 kl. 10:38
6. feb '17 kl. 10:22
25. jan '17 kl. 22:16
10. jan '17 kl. 11:01
DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø - T: 7070 7431 - E: fyam@dsam.dk
Dudal Webdesign