På http://secure.logbog.net/ny, kan man foretage log in med navnet am og koden am. Under fanebladet ”Filer” findes de forskellige kompetencevurderingsmetoder, forslag til ny uddannelsesstruktur samt læsevejledning for efteruddannelsesdelen. De i Målbeskrivelsen nævnte kompetencekort vil blive uploaded senere.

Baggrund:

1.9.2003 startede de første læger i den nugældende 5-årige speciallægeuddannelse i almen medicin, og alle læger med almen medicin som specialevalg har siden fulgt denne uddannelse. De har også haft ”Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin” som rettesnor for deres uddannelse og dennes oplistning af 119 mål, der skal opnås i løbet af de 5 års uddannelse.

Vi mener, at den nugældende uddannelse har været et meget stort løft i forhold til den tidligere uddannelse, men vi finder nu, at tiden er inde til at bygge videre på de forløbne 8 års erfaringer og foretage det næste kvalitetsløft.

For over et år siden startede DSAM's Uddannelsesudvalg derfor et revisionsarbejde af såvel Målbeskrivelse som af uddannelsens opbygning. Mange engagerede læger har deltaget i arbejdet, dels uddannelseslæger og dels praktiserende læger med særlig interesse og ekspertise inden for lægelig videreuddannelse. Arbejdet er blevet videreført i 2011 i regi af det fælles DSAM/PLO Videreuddannelsesudvalg (VIA). Vi har fundet en revision nødvendig af flere grunde:

Indarbejdelse af de tilbagemeldinger vi har modtaget fra uddannelseslæger, tutorlæger, uddannelseskoordinatorer i almen medicin og uddannelsesgivere på hospitalsafdelinger.
Styrkelse af uddannelse i almen praksis.
Skal tage højde for en ændret sygehusstruktur.

Vi vil nu meget gerne præsentere vores forslag til ny Målbeskrivelse og ny uddannelse og vil her opsummere følgende forhold og de nye hovedændringer:

Vi har fortsat en 5 års uddannelse i almen medicin, som består af ½ års introduktionsuddannelse og 4½ års hoveduddannelse.
Den nugældende tidsmæssige fordeling med 2½ år i almen praksis og 2½ år på sygehusafdelinger foreslås ændret til 3 år i almen praksis og 2 år på sygehusafdelinger. Dette sker ved at fase 1-ansættelsen i uddannelseslægens ”stampraksis” i hovedparten af uddannelsen forlænges til 1 år – og uddannelseslægen kommer stadig tilbage til denne praksis som fase 2-læge i ½ år senere i uddannelsen.
Hovedparten af de 119 mål er revurderet og omformuleret, og der er nu 84 mål.
Alle 84 mål skal underskrives i almen praksis, men en del af målene skal også vurderes på sygehusafdelingerne i form af såkaldte kompetencekort.
De nugældende 2½ års hospitalstjeneste ændres som nævnt til 2 år, men desuden har det været nødvendigt at ændre vores anbefalede afdelingssammensætning fra de nugældende realiteter med 5 afdelinger á 6 mdr. til en mere fleksibel anbefaling, der tager højde for forskellige afdelingsstrukturer og først og fremmest fokuserer på de uddannelsessøgendes behov for læringsmuligheder.
For hvert af de 84 mål angives én bestemt metode som tutorlægen skal anvende for at kunne vurdere om uddannelseslægen har opnået det pågældende mål (såkaldt kompetencevurderingsmetode).
Der skal fremover anvendes i alt 5 forskellige kompetencevurderingsmetoder, som beskrives nøjere i Målbeskrivelsen, og som de regionale uddannelseskoordinatorer har en formidlingsopgave i forhold til de enkelte tutorlæger.
Den nye Målbeskrivelse tænkes også at være inspiration for de praktiserende lægers efteruddannelse og for hvert mål har kyndige kollegaer med erfaring med efteruddannelse foreslået hensigtsmæssige måder, hvorved vi kan vedligeholde vores viden og færdigheder.

I august og september 2011 har Målbeskrivelsen været i høring, og når tilbagemeldinger herfra er indarbejdet, kan den videre faglige og politiske proces gå i gang i relation til Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner – en proces, som vil blive styret af VIA og PLO.

På vegne af VIA
Roar Maagaard, formand for VIA og
Niels Kristian Kjær, formand for Målbeskrivelsesgruppen