Marie-Louise

Jeg er ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Her forsker jeg i tidligere opsporing af æggestokkræft i almen praksis. 

Jeg fik under min uddannelse til læge kort stiftet bekendtskab med forskning og drømte længe om muligheden for fordybelse og faglig udvikling indenfor dette felt.

Min interesse indenfor kræftforskning har altid været stor, og jeg kom i kontakt med min nuværende hovedvejleder professor Peter Vedsted, der er leder af Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP), på Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Vi blev hurtigt enige om, at jeg skulle starte op som videnskabelig assistent under hans vinger med det formål at udarbejde en protokol og søge økonomisk støtte via fonde til et kommende ph.d.-projekt. Mit fokus i mit ph.d.-projekt er som nævnt ”Tidligere opsporing af æggestokkræft via almen praksis”. Projektet består af et klinisk studie og to registerstudier. Jeg får således prøvet kræfter som projektleder og samtidig mulighed for at arbejde med de unikke danske registre.

Forskningsmiljøet i Aarhus dækker både Forskningsenheden for Almen Praksis og Sektionen for Almen Medicin, og i alt er vi ca. 20 ph.d.-studerende fra mange forskellige specialer. Udover læger er der blandt andet også antropologer, fysioterapeuter og sygeplejersker ansat i ph.d.- og post doc-stillinger. Dette danner grundlag for et unikt og stærk multidisciplinært miljø, hvor der forskes i alt fra kræft til metal sundhed.

Jeg er snart halvvejs i min ph.d., og det er en lærerig og udfordrende rejse. Jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt mit valg – tværtimod var det helt det rigtige for mig. Som en del af formidlingen af mit projekt har jeg sammen med min hovedvejleder lavet denne film:

Tora

Jeg er ph.d.-studerende på Center for Forskning og Uddannelse ved Københavns Universitet og laver et registerstudie om multimorbiditet.

Efter min lægevidenskabelige eksamen blev jeg mere og mere sikker på, at jeg ville være almenmediciner. Jeg ville gerne se patienter. Samtidig følte jeg et voksende ønske om fordybelse, men frem for alt at blive bedre til at søge kritisk og tilegne mig viden.

Som hoveduddannelseslæge i almen medicin udenfor Malmö oplevede jeg rigtig syge patienter. Ofte oplevede jeg, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle hjælpe dem. Det var, som om de ikke passede nogen steder, ikke på sygehuset og ikke i praksis. De havde for mange sygdomme, som alligevel ikke var akutte nok i øjeblikket for at passe ind – de var multimorbide. Jeg så et stillingsopslag i Ugeskrift for Læger vedrørende en stilling som forskningsassistent med henblik på udarbejdelse af protokol til ph.d.-forløb om multimorbiditet. Selvom jeg ikke havde megen forskningserfaring, ansøgte jeg – multimorbiditet var min kliniske dagligdag og min fremtidige virkelighed i det her speciale.

Mit projekt ”Multimorbiditet – afgrænsning, symptomer og konsekvenser” er et registerstudie og omhandler begrebet multimorbiditet, men også hvad konsekvenserne er, når sygdomme optræder sammen i stedet for hver for sig i forhold til symptommanifestationer og overlevelse.

I København har vi et tværfagligt, meget inspirerende arbejdsmiljø, og selvom jeg er i mit sidste år af forløbet, oplever jeg hver dag som udviklende. Jeg har fået en større og mere ydmyg forståelse for, hvordan viden genereres, og jeg håber, at mit ph.d.-forløb vil gøre mig bedre i mit fremtidige kliniske arbejde.

Rikke

Under medicinstudiet havde jeg absolut ikke trang til at forske. Da jeg kom ud i lægeverdenen og bevægede mig igennem forskellige specialer, begyndte jeg at overveje muligheden. Jeg er glad for den kliniske hverdag, men savner tid til fordybelse, selvbestemmelse og kontrol over min egen tid. Gennem en bekendt fik jeg kontakt til min nuværende vejleder på Forskningsenheden. Vi arrangerede et møde, hvor vi talte om de forskellige igangværende og kommende projekter på Forskningsenheden og om mine interesser. Som udgangspunkt var jeg åben overfor flere emner, og jeg brugte lidt tid på at sætte mig ind i dem. Jeg begyndte på min protokol og søgte samtidig midler til ansættelse, til at fordybe mig i at udvikle protokollen og søge fonde til at finansiere ph.d.en. Jeg fik midler til i første omgang tre måneders fuldtidsansættelse. Efterhånden som jeg hørte om andres projekter og metoder og var med på konferencer, ændrede mit eget projekt retning til dét, der er i dag. Det var en spændende og lærerig proces at være med til at skabe og udvikle MIT projekt.

Mens jeg ventede på svar fra fondene og stadig sendte flere ansøgninger afsted, søgte jeg hoveduddannelse og startede på den. Jeg fik en aftale om at arbejde fire dage om ugen i praksis og en dag om ugen med forskningen. Det var ikke helt problemfrit. Praksis oplevede, at jeg var meget væk med både kurser og den faste dag om ugen. Men for mig var det en god løsning, da der fortsat skulle lægges en del arbejde i at udvikle projektet, søge fonde og tilladelser. I det hele taget syntes jeg, at det var godt at have fortsat fast kontakt til forskningsverdenen. Herefter startede jeg fuldtid på min ph.d.

Arbejdet er varierende, fleksibelt, intensivt i perioder og enormt spændende. Jeg nyder, at jeg kan lægge min egen tidsplan og selv prioritere opgaver. Jeg skulle vænne mig til at gå fra praksis, hvor jeg havde min liste med mange patienter hver dag, hvor jeg kunne sætte hak ved, at jeg havde fuldført en opgave, til et arbejde, hvor jeg ofte går hjem og ikke tydeligt kan se på resultater, hvad jeg har udrettet i dag. Men nu efter et år synes jeg virkelig, at jeg kan se, at der sker noget. Der er et godt kollegialt netværk på forskningsenheden, og jeg har rigtig god sparring og hjælp fra mine vejledere. Jeg har været på et kortere udvekslingsophold på en forskningsenhed i udlandet og fået rigtig meget med derfra.

Så selvom jeg ikke havde forestillet mig forskerverdenen, kan jeg nu forestille mig selv i en kombineret klinisk og forskningsmæssig ansættelse, når jeg er færdig med ph.d.'en.

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø - T: 7070 7431 - E: fyam@dsam.dk