Personlige historier fra yngre almenmedicinske forskere

ph.d. studerende ved Forskningsenheden for Almen praksis i Odense

Hvad fik dig til at forske?
Det var lidt en tilfældighed, at jeg kom til at forske. Jeg var næsten halvvejs i min hoveduddannelse i almen medicin og samtidig engageret i fagpolitisk arbejde som næstformand i FYAM, observatør i PLOs bestyrelse og barselsvikar i DSAMs bestyrelse. Det var i tiden omkring overenskomstforhandlingerne mellem PLO og Regionerne i 2017/18, hvor det blev besluttet at indføre de nye kvalitets-klynger – et nyt koncept, der lød ret spændende. På et bestyrelsesmøde i DSAM mødte jeg min ”gamle” hovedvejleder Dorte Jarbøl, fra mit kandidatspeciale. Dorte spurgte om jeg ikke skulle i gang med at forske (igen) og helt konkret var der et projekt om klyngerne på tegnebrættet. Efter 5 år i klinikken, passede det mig fint at få et afbræk til fordybelse. Da jeg selv kunne forme projektet og emnet interesserede mig, var valget ikke svært.

Hvordan kom du i gang?
Jeg søgte og fik nogle lønmidler fra Praktiserende Lægers Uddannelsesfond (PLU-fonden) til at blive ”frikøbt” fra klinikken en dag om ugen. Så gik jeg i gang med at skrive min forskningsprotokol, som er en beskrivelse af projektet. Derudover begyndte jeg at søge fondsmidler. Knap et år efter var finansieringen på plads, jeg var indskrevet som ph.d.-studerende og havde fået godkendt tre års orlov fra min hoveduddannelse.

Hvordan oplever du det kollegiale fællesskab på enheden?
Jeg er ansat ved Forskningsenheden for almen praksis i Odense. Det er et stort sted, med mange forskellige fagligheder repræsenteret, udover læger spænder det lige fra teologer, religionshistorikere, antropologer, fysio- og ergoterapeuter til sundhedsøkonomer. Det er et meget spændende og givende miljø at arbejde i, både personligt og professionelt. Det kollegiale fællesskab på enheden er godt. Vi har fælles formiddagskaffe og frokost, en ph.d.-klub for yngre forskere, journal club til det faglige, og sociale arrangementer som sommerfest og julefrokost. Desuden har vi en løbeklub og pop-up yoga træning.

Lidt om eget projekt – hvor meget fylder det i forhold til de andre opgaver som ph.d.-studerende?
Jeg har det første halve år beskæftiget mig med interviews af læger i klynger, hvilket har bidraget til en rapport om kvalitetsklyngerne og dannet basis for et spørgeskema om organisering af klyngerne og lægernes oplevelse, holdning og udbytte af arbejdet i klyngerne. Jeg er nu i gang med at forberede min første artikel. Jeg vil tro, at jeg sammenlagt kommer til at bruge to år på selve projektet og et år på kurser, undervisning og anden formidling.

Undervisning – for hvem og hvor meget?
Jeg underviser kiropraktorstuderende på kandidaten i hjertesygdomme og medicinstuderende på kandidaten i pædiatri, gynækologi og obstetrik i almen praksis. Vi er et team af undervisere, så man står ikke alene med hverken undervisning eller eksamensopgaverne og der er altid mulighed for at få intern supervision og sparring. Jeg er også vejleder på den almen medicinske speciallægeuddannelsens forskningstræningskursus.

Kurser – Hvad er det mest spændende kursus du har været på?
Som en del af ph.d.-uddannelsen tager jeg ph.d.-kurser svarende til 30 ECTS-point dvs. 6 mdr. fordelt på de tre år. Jeg vil fremhæve kurserne inden for projektstyring og projektledelse – dem er jeg virkelig glad for, at jeg tog i tidligt i min ph.d.-uddannelse.

Kongresser- Hvad er den mest spændende kongres du deltog på?
Jeg har deltaget i et par konferencer; den første handlede om motivationsteori og fandt sted i Holland, her præsenterede jeg mit projekt ved en såkaldt posterpræsentation. Den anden konference var Nordisk Kongres i Aalborg, hvor jeg havde en mundtlig præsentation af mit projekt.

ph.d.-studerende ved Center for Almen medicin ved Ålborg Universitet (CAM-AAU)

Jeg er uddannet fra Aalborg Universitet i januar 2017, og siden har jeg haft min KBU i en akutmodtagelse og almen praksis samt introstillinger i almen medicin og psykiatri.

Hvad fik dig til at forske?
Min vej ind i forskningen var lidt tilfældig. Jeg har altid været glad for semesterprojekterne på bachelordelen af uddannelsen på Aalborg Universitet, og på kandidaten var jeg med i et lille projekt mens jeg havde vikariat på ortopædkirurgisk afdeling. Det projekt ledte til min første publicerede artikel, og der kom et par stykker mere i forbindelse med kandidatspecialet.

Det bedste ved at forske i almen medicin er det fleksible arbejdsliv, og muligheden for at involvere mig i de ting jeg synes er spændende og komme på fx et kursus eller en konference jeg ellers ikke ville have haft mulighed for. Jeg tror det er med til at gøre mig til at bedre læge.

Hvordan kom du i gang?
En af mine bekendte var forskningsårs-studerende ved CAM-AAU og fortalte, at de har nogle spændende projekter og formidlede kontakten. Jeg besøgte enheden, hvor vi snakkede om mulige projekter og jeg fik fremlagt muligheden for at skrive ph.d. inden for almen medicin. Jeg sprang jeg hurtigt til, og det har jeg ikke fortrudt. Forskningen giver mig mulighed for fordybelse og at søge en masse ny viden, jeg ellers ikke altid har tid til i en travl klinisk hverdag. Det har givet mig en pause fra klinikken og muligheden for at opleve at være læge på en anden måde.

Hvor meget fylder dit eget projekt i forhold til forpligtelser med undervisning og kurser?
Mit eget ph.d.-projekt fylder det meste af min tid lige nu, men jeg underviser også nogle dage hvert semester, bl.a. i kliniske færdigheder, hvilket gør at jeg ikke slipper det kliniske helt. Derudover er jeg på mange forskellige kurser, både i forskningsspecifikke emner, men også i fx ultralyd eller idrætsmedicin.

Hvordan oplever du det kollegiale fællesskab på enheden?
Der er et godt kollegiale fællesskab i forskningsenheden, som gør det sjovt at gå på arbejde. Vi er mange yngre forskere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og forskellige forskningsområder, hvilket giver en god dynamik, og der er altid plads til faglig sparring, en fredags øl eller et slag paddel tenni

Hoved-uddannelseslæge i almen medicin - om orlov til mindre grad af forskning

Jeg hedder Jeffrey, og er i hoveduddannelse i Almen Praksis.

Hvad fik dig til at forske?
Jeg har altid gerne ville forske inden for det speciale jeg ville ende med at blive. Jeg synes, at det kunne være rigtig fedt at forske med noget, der kunne give værdi på den anden side, således at man kunne se, at det man forskede i, rykkede noget ved én gældende praksis.

Hvordan kom du i gang?
Da jeg var på medicinsk afdeling, var der rig mulighed for at afprøve ultralyd. Dette gjorde mig opmærksom på, at det kunne være fedt at få det implementeret i almen praksis. Jeg gik derfor i gang med at søge på Google, og fandt frem til Professor Janus Laust Thomsen fra forsknings-enheden for Almen Praksis i Aalborg, og skrev til ham. Herefter tog det fart, og jeg er nu i gang med at forske inden for ultralyd og DVT. Jeg var så heldig at få 3 måneders løn fra PLU-fonden da jeg ansøgte. Det har gjort at jeg kunne komme gang med min første artikel. Det var ret nemt at søge orlov såfremt alle afdelinger siger god for det.

Lidt om eget projekt – hvor meget fylder det i forhold til dine andre opgaver?
Jeg har afsluttet mine 3 måneder med fuld tids forskning. Jeg kan nu mærke, at det er ret hårdt at lave forskning ved siden af klinikken, hvis man skal komme langt med sit projekt. Dér vil jeg helt klart anbefale, at man tog orlov i længere tid, hvis man kan få skaffet midler til det. Jeg er pt. i gang med at skrive på artiklen om aftenen, men det tager længere tid, da du har været i gang næsten hele dagen i klinikken, skal hjem til familien og for mit vedkommende bruge tid med min søn på 1½ år, for derefter at forske om aftenen. Det kan lade sig gøre, men selve processen ift. færdiggøre projektet bliver tilsvarende forlænget. Til mindre projekter, kan jeg helt klart anbefale at få søgt om orlov, da det bestemt er muligt at forske trods at du er startet på din hoveduddannelse i almen praksis