Har du tænkt over, hvem du synes fortjener FYAM-prisen i 2021?

Det seneste år har FYAM haft fokus på uddannelseslægens rolle og vej til speciallæge med kampagneplakaten ’Her i huset kan du møde uddannelseslæger’. FYAM har i år særligt fokus på at finde en entuastisk yngre eller senior almenmediciner, der i 2020-2021 har gjort en særlig indsats for at fremme uddannelseslægers aktive rolle i lægehuset – enten i forhold til patienter eller til kollegaer – og fortjener anerkendelse for sit arbejde eller for sin særlige tilgang. Prisen kan f.eks. gå til:

  • en person, der har været særligt aktiv i at gøre opmærksom på FYAM's kampagne 'Her i huset kan du møde uddannelseslæger”
  • en person, der har gjort en særlig indsats for uddannelseslægers integration i almen praksis
  • en person, der har været med til at starte nye tiltag for at sikre uddannelseslægens mulighed for gode og kontinuerte patientforløb
  • en uddannelseslæge, der har gjort en særlig indsats for og i deres praksis, f.eks. i forhold til undervisning, kvalitetsprojekt, udarbejdet guidelines eller socialt og kollegialt.

Du kan indstille en uddannelseslæge, en praktiserende læge eller øvrige medlemmer af DSAM (herunder FYAM og SAMS) til prisen. Sammen med æren følger en flot gavekurv til vinder og indstiller.

FYAM-udvalget udvælger vinderen på baggrund af alle indstillinger. Din indstilling (op til en halv A4-side) skal du sende til dsam@dsam.dk inden d. 4. august 2021 (forlænget frist). Så kom til tasterne og få indstillet din dygtige kollega.

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø - T: 7070 7431 - E: fyam@dsam.dk