Om FYAM
FYAM står for Forum for Yngre AlmenMedicinere og er DSAM's gruppe af yngre læger, der er under uddannelse til speciallæge i almen medicin eller er på vej ind i specialet. Vi arbejder med kvalitetsudvikling, forskning, uddannelse og internationalt samarbejde.
FYAM udgør godt 1.500 af DSAM's 4.900 medlemmer.
Vi mødes i forskellige sammenhænge, og du får herved opbygget et stort netværk og stor samhørighed med kommende kolleger. Du kan vælge at blive fagligt aktiv og/eller bare deltage i nogle af FYAM's mange aktiviteter nationalt eller regionalt.