Til oversigten

mandag 8. marts 2010 kl. 22:17 af Jesper Lundh

Spørgeskema til H - lægerne fra FYAM

231 uddannelseslæger i almen medicin har sat sig ved tasterne og brugt de få minutter det tager at besvare vores store europæiske spørgeskemaundersøgelse – nu mangler vi bare jer der enten ikke var uddannelseslæger ved første udsendelse eller som bare i travlheden kom til at glemme at få det besvaret.



Undersøgelsen gælder også jer der indenfor de sidste 5 år har afsluttet jeres uddannelse



Lad os imponere vores europæiske samarbejdspartnere!! Brug få minutter på at besvare spørgeskemaet: http://dk.vdgm-questionnaire.competence-base.net.



Nedenfor kan I læse den oprindelige info-mail omkring spørgeskemaundersøgelsen.

På vegne af FYAM

Uddannelseslæge Thomas Hansen og Henrik Idriss Kise





Europæisk undersøgelse af hoveduddannelsen i Almen Medicin



Er du tilfreds kære kollega?



Det er et vigtigt spørgsmål, da vi jo alle ved, hvor vigtigt det er for vores trivsel i dagligdagen derude i praksis eller på hospitalet. Den glade læge yder meget bedre end den sure, triste og utilfredse læge!



Udfyld venligst spørgeskemaet ved at "klikke" på følgende link, "det tar kun få min at udfylde...":

http://dk.vdgm-questionnaire.competence-base.net.


LÆS ENDELIG VIDERE, hvis du vil vide mere inden du udfylder skemaet:

Den europæiske organisation af yngre almen medicinere - Vasco da Gama Movement - er i færd med at gennemføre en motivations- og tilfredshedsundersøgelse om specialeuddannelsen i almen medicin: En sådan skal for første gang nogensinde gennemføres i hele Europa!

Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, som udfyldes af alle yngre læger i hoveduddannelse i almen medicin samt speciallæger i almen medicin, som har afsluttet uddannelsen inden for de sidste 5 år. Spørgeskemaerne er originalt udarbejdet på tysk men oversat til de forskellige europæiske sprog, herunder dansk.



Hvad skal det bruges til?



Undersøgelsen vil belyse forholdene for læger, der uddanner sig til specialister i almen medicin i Europa, og dermed indsamle oplysninger, der kan bidrage til at forbedre uddannelsen i Danmark såvel som i det øvrige Europa.

Blandt andet skal det undersøges hvor tilfreds du har været med undervisningen indenfor de specifikke kompetencer i uddannelsen. Disse kompetencer er udarbejdet af "European Academy of Teachers in General Practice/Family Medicine" (EURACT) og godkendt af "World Organization of Family Doctors" (WONCA).

Hvem står bag?

Initiativtagere til undersøgelsen er Dr. Peters-Klimm og Professor Szecsenyi, Afdeling for Almen Medicin og Sundhedstjenesteforskning, Universitetshospitalet i Heidelberg, Tyskland i tæt samarbejde med Vasco da Gama Movement (den europæiske organisation svarende til danske FYAM). Der er ingen kommercielle interesser forbundet med undersøgelsen og FYAM får fri adgang til de danske data.

Hvad skal du gøre?

Brug under 10 minutter på at udfylde spørgeskemaet med det samme på følgende link:

http://dk.vdgm-questionnaire.competence-base.net.

Deltagelsen er anonym.

Vi håber at I alle vil støtte op om dette europæiske initiativ som gerne skulle komme os alle; læger som patienter i Europa, til gode. Det bliver et vigtigt instrument for Vasco da Gama Movement (FYAM på europæisk plan) i det fortsatte arbejde for gode uddannelsesforhold.

På vegne af FYAM

Uddannelseslæge Thomas Hansen og Henrik Idriss Kise



Vh



Roar Maagaard

Praktiserende læge & lektor

Plantagen 22, 8541 Skødstrup

Tlf.: 8699 3929 og mobil: 2033 3929

roarmaag@post7.tele.dk





DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø - T: 7070 7431 - E: fyam@dsam.dk