Poster på valg

I modsætning til tidligere år vil valget til FYAM-posterne foregå samtidig med valget til DSAM’s regionsbestyrelser. Det betyder, at de af DSAM's medlemmer, der henhører til FYAM, modtager to stemmesedler den 12. september. Herunder kan du se de ledige FYAM-poster.

  • 1 medlem og 1 suppleant fra Region Hovedstaden til FYAM-udvalget
  • 1 suppleant fra Region Sjælland til FYAM-udvalget (1 år)
  • 1 suppleant fra Region Midtjylland til FYAM-udvalget
  • 1 medlem og 1 suppleant fra Region Nordjylland til FYAM-udvalget
  • 1 medlem og 1 suppleant til Videreuddannelsesudvalget
  • 1 medlem til Kvalitetsudvalget
  • 1 suppleant til Internationalt udvalg

Alle valg gælder for 2 år, med mindre der står andet.

Sådan sikrer du dig en stemme

Du skal senest have opdateret dine oplysninger den 5. september.

Selve valget foregår elektronisk i perioden 12.-19. september kl. 12. Valget varetages af FAS (Foreningen af Speciallæger), og valgmailen kommer derfor fra adressen valgsekretariatet@dadl.dk. Det bliver ikke muligt at eftersende en stemmeseddel, hvis du undervejs i valget finder ud af, at du ikke har fået nogen. Det er derfor meget vigtigt, at du sikrer, at dine oplysninger er rigtige. Det kan du tjekke på ”Mit medlemskab”. Du kan samme sted anmode om en kode, hvis du ikke kender dit password.

Det er især din mailadresse og dit medlemsforhold (ordinært medlem, FYAM, SAMS), du skal koncentrere dig om. Stemmesedlen sendes til den mailadresse, der står i vores medlemssystem. Det er ikke nødvendigvis den samme, som du modtager nyhedsbreve fra os på.

Sådan stiller du op

Når du har besluttet dig for at stille op, skal du indsende et skriftligt valgoplæg og et foto af dig selv til valg@dsam.dk. Du kan senest indsende valgoplæg den 5. september kl. 12. Valgoplæggene lægges løbende på hjemmesiden.

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø - T: 7070 7431 - E: fyam@dsam.dk