Jeg vil gerne stille op til valg som FYAM-medlem af Videreuddannelsesudvalget.  

Jeg hedder Theis Voss og er uddannet læge fra Københavns Universitet i januar 2019. Jeg har villet være almen mediciner siden jeg fik mit "aha!"-øjeblik under en af de blot 8 dage i almen praksis på studiet. Siden oktober 2019 har jeg været en del af Videreuddannelsesudvalget, først som suppleant og sidenhen som repræsentant. 

Jeg ser opgaverne vi forholder os til i Videreuddannelsesudvalget som kerneopgaver da det betyder meget for mig at give læger en god start og videre færd på lægelivet. Trivsel, uddannelse og oplæring/supervision betyder enormt meget for mig og jeg ønsker at fortsætte arbejdet med at løfte både uddannelses- og trivselsmiljø for almen medicinere i praksis og hospitaler. 


Mærkesager er for mig;

* At skabe trygge rammer for læger i uddannelse. Derfor er det vigtigt med supervision, så vi træffer selvstændige beslutninger uden at være alene om dem.   

* At øge fokus på fleksibilitet i uddannelsen for at sikre rekrutteringen. Vi kan og skal udnytte at vi kan tilbyde forhold, som ikke er mulige i andre specialer - herunder delt praksis-/forskningsstillinger, uddannelse på deltid, frivilligt arbejde og selvstændige erhvervsvirksomheder.

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø - T: 7070 7431 - E: fyam@dsam.dk